Om vinteren vokser græsset på folden ikke rigtigt længere. Er hestene meget udenfor, skal de som erstatning gerne have stråfoder for mavens skyld. Lægger man foderet direkte på jorden, vil hestene træde i det. Nogle heste urinerer også i høet, da det sprøjter mindre på bagbenene, end hvis de gør det på den bare jord. Fodring på jorden fører også til, at en del stråfoder forsvinder over til naboen på blæsende dage. Unødigt spild og en fold med gammelt foder er derfor konsekvensen. Hertil kommer ekstra foderudgifter.

Men der kan gøres noget, og der er penge at spare. Ved at anvende vores nye foderring nr. 674 holder man sammen på stråfoderet og forhindrer, at dyrene træder op i det. På den måde spares foder og penge, og naboen er glad.

Den nye foderring er til mindre flokke

Med en diameter på 128 cm og en højde på 78 cm er den velegnet til alt fra én til fire heste. Og med en vægt på knap 30 kg er den særdeles nem at flytte rundt. De første foderringe står på foldene hos HMK Horses i Horsens, hvor Henriette Eriksen hurtigt opdagede fordelene ved den lille foderring.

– Den er jo super let at flytte rundt, hvis det bliver for mudret, fortæller Henriette. Og tilføjer – Udformningen gør desuden, at vi kan fodre udefra og spare turen ind på folden.

Foderring nr. 674 leveres i 3 dele, som let samles til en færdig enhed. Den lidt mindre foderring egner sig også til hesteejere, der opstiller flere foderringe for at forhindre, at svage heste holdes væk. Andre igen, med større arealer, opstiller flere foderringe for at få heste til at motionere mellem foderstationerne.

Fodring med en foderring sikrer også, at hesten æder i dens naturlige stilling. Det mindsker risikoen for luftvejslidelser og sørger for normal slitage på tænderne. Og så er kanterne på foderring nr. 674 flot afrundede, så risikoen for skader mindskes.

 

Klik her for mere information om Foderring nr. 674 eller se video på YouTube