Lad ikke kvæget trampe rundt i stråfoderet og få mere ud af ballerne med foderring nr. 679

Efterlades ballen med hø eller wrap på folden uden beskyttelse, oplever man helt sikkert et stort foderspild. Dyrene får hurtigt splittet ballen ad og tramper derefter rundt i foderet. Og når det først er forurenet og beskidt, gider de ikke æde det længere. Men ved at anvende en foderring kan man holde sammen på foderet og minimere spild.

Vi har udviklet den nye ”sikkerheds-” foderring, så man på nem og enkelt vis kan holde sammen på foderet. Plast foderringen er udviklet på opfordring af hesteejer Niels Bo Jensen, Viborg, som efterlyste en let og sikker foderring. Foderringen skulle ifølge Niels Bo være nem at flytte, så man undgår, at resterne fra den gamle balle forurener den nye balle. Med en vægt på kun 45 kg og en indvendig diameter på 180 cm er vi kommet i mål. Foderringen løftes op på højkant og rulles hen til den nye placering, hvor den nye balle sættes i uden risiko for kontaminering fra det gamle foder. Alternativt kan man sætte foderringen ned over den nye balle.

– Sådan én har jeg altid været på udkig efter, fortæller Jens Ulrik Brix fra Stutteri Vidtskue ved Bjerringbro og tilføjer – Den er dejlig nem at flytte, og så er jeg glad for, at det nederste af ringen runder ind mod foderet, så hestene får bedre plads til hovene og ikke støder i mod.

Dyrenes sikkerhed har været højt prioriteret ved udformningen. Vi har sørget for, at plasten er flot afrundet, samtidig med at skarpe kanter og spidse hjørner er undgået. Foderringen lever i øvrigt op til kravet, at hesten skal æde i dens naturlige stilling for at mindske risikoen for luftvejslidelser og opretholde normal slidtage på tænderne.

Klik her for mere information om Foderring nr. 679 eller se video på YouTube